Ved at fortsætte på dette site accepteres det at NORDJYSKE Medier anvender cookies. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookieregler og persondatapolitik. Accepter cookies

De mange avisnavne

Af Søren Wormslev

soeren.wormslev@nordjyske.dk

 

Hvis den gamle talemåde ”kært barn har mange navne” også omfatter Nordjyllands ældste dagblad, må det være højt elsket!

For siden det, der i dag hedder NORDJYSKE Stiftstidende, udkom første gang 2. januar 1767, har avisen båret talrige navne. Nogle af dem - ikke mindst de seneste - betydeligt mere mundrette end de første.

Avisen udkom i begyndelsen om fredagen i et oplag på et par hundrede eksemplarer og bar de første fire år navnet Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger.

Det var netop det erklærede formål med udgivelsen ”stedse at nytte og fornøye,” som det hed i det første nummer.

Mon ikke læserne i hvert fald følte sig fornøjede, da de 26. februar 1768 læste den længste artikel i avis nummer 9? Redaktøren havde angiveligt glemt alt om den lovede artikel, der skulle præge de første sider af avisen. Så da et bud fra bogtrykkeren om morgenen vækkede ham og gav ham to timers frist, valgte han i sin kvide at berette detaljeret om fadæsen og om sin hektiske morgen, mens han ikke fuldt påklædt griflede løs.

”Jeg sprang heel forfærdet Op af min Seng,” beretter han, der siden for rundt i stuen ”som et helt afsindigt Menneske med en Strømpe i den ene Hånd og en Tøffel i den anden”.

Og voila - de to første sider i avisen var fyldt ud!

Det var kun de første fem år, avisens navn indeholdt ordene ”nyttige og fornøjelige. Alligevel er de i dag stadig en del af pensum, når avisens mission i det 21. århundrede skal forklares. De fire præsters vision anno 1767 har stadig gyldighed.

I 1771 blev hjemstavnen tydeliggjort, og avisen fik navnet Aalborgs Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger.

På dette tidspunkt var avisen enerådende i Aalborg, men da der opstod risiko for konkurrence, søgte - og fik - udgiverne hos kongen et privilegium. Dette vigtige skridt måtte naturligt nok afspejles i avishovedet, så fra 3. januar 1772 og de næste 22 år hed avisen De Aalborgenske alene privilegerede Jydske Efterretninger.

1794 begyndte avisen at udkomme to gange om ugen - og skiftede atter navn. For første gang indgik det senere så velkendte ord ”Stiftstidende” i avisens navn, der nu blev De til Forsendelse med Posten alene priviligerede Jydske Efterretninger og almindelige Stiftstidender.

 

Det længste navn

Allerede 1805 forsvandt ordet ”Stiftstidende” dog igen. Avisen fik det længste af de mange navne, den nogen sinde har haft: Aalborg Stifts kgl. Alene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements Tidender, som forsendelse med brevposten.

Dengang fandtes telefonen ikke - og godt for det. Det havde ikke været sjovt at være telefondamen, der skulle lire hele dén titel af, hver gang nogen ringede ...

Avisen forblev dog ikke den eneste i Aalborg med et privilegium. 1808 kom en anden avis til, kaldet Aalborg Stifts Adresseavis. De to udgivere konkurrerede længe, og den ”gamle” avis tog navneforandring, så byens borgere nok kunne blive i tvivl om, hvilken avis der var tale om. For fra 1824 til 1827 kaldte den sig Aalborg Stifts Avis - med undertitlen De til Forsendelse med Brevposterne kgl. Privilegerede Jydske Efterretninger.

1827 slog de to aviser pjalterne sammen under navnet Aalborg Stiftstidende og Adresseavis.

De to sidste ord i navnet forsvandt i 1885, og fra dette tidspunkt og mere end 100 år siden hed avisen Aalborg Stiftstidende.

Dog med én markant undtagelse mellem 1901 og 1904.

Baggrunden for undtagelsen disse tre år i forrige århundredes begyndelse siger en del om vilkårene for avisudgivelse på den tid. Avisens hidtidige udgiver, Marie Rée, døde i 1900. Privilegiet og navnet Aalborg Stiftstidende tilhørte hende, men ved dødsfald afgjorde regeringen - ikke som før kongen - hvem det skulle tilfalde. Og Højre-regeringen (den sidste af slagsen i den ombæring) valgte at overdrage begge dele til partiets egen avis i byen, kaldet Nordjylland.

Den gamle avis’ nye ejere gik rettens vej med krav om at beholde i det mindste navnet, men måtte i mellemtiden udsende avisen under navnet Aalborg Tidende. Højesteret endte med at tildele konkurrenten retten til navnet, men i 1904 forsvandt systemet med privilegier, og Aalborg Stiftstidende kunne atter udkomme under dette navn, som avisen beholdt frem til 18. september 1999.

Da var Aalborg Stiftstidende efter en længere aviskrig fusioneret med Vendsyssel Tidende. Og for at signalere, at avisen nu også var Vendsyssels og ikke kun Aalborgs avis, blev dens ny navn NORDJYSKE Stiftstidende.

Dermed har avisen i sine knap 250 leveår haft 10 mere eller mindre forskellige navne. Det indtil nu mest sejlivede navn, Aalborg Stiftstidende, holdt i 111 år. Og i hele 169 år, hvis man medregner perioden, hvor avisen hed Aalborg Stiftstidende og Adresseavis.