Ved at fortsætte på dette site accepteres det at NORDJYSKE Medier anvender cookies. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookieregler og persondatapolitik. Accepter cookies

Isvintre i Danmark

Ser vi på isvintrene i historisk lys, er de stort set alle kendetegnet ved langvarig frost med kun kortvarige afbrydelser. Nogle af vintrene havde desuden kortere perioder med meget streng frost, som satte turbo på isdannelserne. Desuden er kulden i langt de fleste isvintre først startet efter jul eller nytår.

Den strengeste isvinter i Danmark i nyere tid var 1941-42, hvor isbryderne var i aktivitet helt til 5. maj. I løbet af 40'erne oplevede vi i Danmark intet mindre end fire isvintre - deraf kom de tre i træk i de aller første år under 2. Verdenskrig - de går under navnet trillingeisvintrene. De to vintermåneder januar og februar i 1940 var usædvanligt kolde. Kulden kulminerede i starten af februar måned med temperaturer ned til -27 grader.

I Danmark har meteorologerne benyttet definitionen på en isvinter, at mindst én af statsisbryderne har været ude og bryde is mindst én dag. Brugt på fremtiden vil denne definition betyde, at der aldrig mere kan forekomme en isvinter, idet statsisbryderne Isbjørn, Danbjørn og Thorbjørn blev nedlagt 22. marts 2013.

I meteorologernes arbejde med at finde en ny definition på isvinter spiller den såkaldte kuldesum en stor rolle. Kuldesummen beregnes ved løbende at summere antallet af frostgrader pr. dag fra første frostdag til vinteren slutter. Langt de fleste isvintre havde en kuldesum på over 150.

Den seneste isvinter var fra 1995-96. Et højtryk over Rusland og Skandinavien forsynede os med kold luft fra øst. Det betød også, at der i løbet af januar 1996 stort set ingen nedbør faldt. Med blot 6 mm nedbør blev januar den tørreste af sin slags gennem tiderne. Først den 27. marts anløb Thorbjørn som den sidste isbryder igen Frederikshavn efter næsten to måneder i aktion.

Vinteren 2012-13 var også kold, men kuldesummen var ikke høj nok til at følge definitionen på en isvinter. I alle tre vintermåneder var der længere perioder med sne og frost. Imidlertid var der også ret markante afbrydelser i kulden. Hver gang is begyndte at danne sig i hovedfarvandene, fejede mildere vinde ind over landet fra sydvest og vest og slog isen tilbage til start. Vinterens kuldesum nåede op på 109.3, der kun rækker til en beskeden 30. plads på listen over alle vintre siden den først opgørelse af kuldesum vinteren 1906/07.